Inquiry
Sæt stort kryds i kalenderen d. 7.11 kl. 15-17 hvor IKK talks afholder talken “LER” med kunstnerne Rose Eken, Klara Lilja og Astrid Specht Seeberg på V1 Gallery!

Talken vil kredse om LER - dets materialitet, processer, symboler, muligheder og begrænsninger - og vi skal blive klogere på, hvordan kunstnerne hver især arbejder med leret i deres respektive praksisser. Vi skal ned i materien og tale om glasur, brænding og formgivning og samtidig belyse, hvordan leret - og keramikken - relaterer sig til det skrøbelige og det udødelige. 

Talken modereres af Anna Maria, der er en del af IKK Art Talks, og som vil indgå ‘i samtale med’ kunstnerne. Talken vil foregå hos V1 Gallery i Kødbyen, hvor Rose Ekens værker netop nu udstilles. Man er mere end velkommen til at besøge udstillingen før talken. 

Arrangementet er gratis og alle er velkommen. Vi glæder os utroligt meget og vil i den kommende uge præsentere kunstnerne. 

Stor tak til Tuborgfondet

Tid: 7.11.2025 kl. 15-17
Sted: V1 Gallery, Slagtehusgade 44D, København V

Foto
Klara Lilja: Sidsel Alling
Rose Eken: Otto Godthjælpsen
Astrid Specht Seeberg: Nefeli Have